Anna Falcon

Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole som grafisk designer i januar 1997. 
I perioden 1997 til 1998 freelancer med mindre projektansættelser på tegnestuer. 
I perioden 2000-2006 tilknyttet som underviser på Kunstakademiets Arkitektskole. Afholdt primært kurser i ’Grafik og IT’ for studerende samt efteruddannelseskurser for lærere og administrativt personale. 
Oprettede i 1999 virksomheden Falcon – Grafisk Design, der i 2014 skiftede navn til annafalcon.

Jeg har som selvstændig et alsidigt kundegrundlag. Jeg både projekterer og udfører grafiske opgaver for private kunder såvel som offentlige virksomheder.
Oprindelig er jeg egentlig en ’bognørd’, men jeg har været så privilegeret at kunne arbejde med mange andre typer opgaver de sidste mange år.
Jeg designer bøger og tidsskrifter og layouter mindre tryksager og plakater, leverer grafik til udstillinger og koncerter og tegner logo/bomærker. Jeg underviser i grafisk design og er medudvikler af e-læring.
Fælles for alle mine løsninger er, at de er pragmatiske og klassiske og tager hensyn til kundens specifikke behov. Det er vigtigt, at kunden genkender sig selv i produktet, samtidig med at der ikke gives køb på den grafiske faglighed.
Som underviser er jeg empatisk og lyttende og sætter en ære i først at finde styrkerne i de løsninger, jeg bliver præsenteret for, for så derefter at diskutere svaghederne.
I kontakten med mine kunder er jeg åben og umiddelbar. I arbejdsprocessen er jeg effektiv og målrettet og kan håndtere at have mange bolde i luften.
Mine kompetencer spænder over projektering af en given opgave til dens grafiske udførelse. Netop denne bredde sikrer sammenhæng i opgaveforløbet og konsekvens helt ned på detaljeniveau.
Når jeg påbegynder en opgave, går jeg analytisk til værks og får skellettet på plads, inden jeg formgiver i detaljen. På den måde sikres sammenhæng igennem hele opgaven – uanset type og omfang.

Udvalg af kunder i alfabetisk orden

Christianskirken Lyngby
Danmarks Vej & Bro Museum
Danske Designere
Dansk Projektledelse
Dansk Sprognævn
Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets historie
Edition Wilhelm Hansen
Forlaget Falcon
Fregatten PEDER SKRAM
Frilandsmuseet
Fængselsforbundet i Danmark
Hærens Konstabel- og Korporalforening
Kongernes Jelling
Musikmuseet
Nationalmuseet
Museumsbutikken på Nationalmuseet
Orlogsmuseet
Pihl & søn as
Post & Tele Museum
PricewaterhouseCoopers
Slots & Ejendomsstyrelsen
Statens Forsvarshistoriske Museum
Sønderborg Museum
TAXA 4×35
Tøjhusmuseet
Vejhistorisk Selskab
Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke

… samt større og mindre offentlige og private kunder